Mon ikke Kate gør det igen

Der er tradition for at prinsessen selv går i køkkenet dagen før dagen

Offentliggjort

I morgen tirsdag bliver en helt særlig dag i den britiske kongefamilie.

Her kan prins George, der er nummer to i tronarvefølgen efter sin far, prins William, nemlig fejre 12-års fødselsdag.

Og går det som det plejer, vil han blive trakteret med noget ganske særligt - og rigeligt af det.

Går selv i køkkenet

Hans mor, prinsesse Kate, har nemlig ifølge Hello Magazine tidligere afsløret, at hun altid selv går i køkkenet og bager, når et af børnene har fødselsdag.

Det skete i 2019 i BBC's 'A Berry Royal Christmas' med tv-profilen Mary Berry, der blandt andet har været dommer i den britiske udgave af 'Den store bagedyst'.

Latterlige mængder

- Jeg elsker at bage fødselsdagskagen. Det er blevet lidt af en tradition, at jeg bliver oppe til midnat med latterlige mængder kageblanding samt glasur, og jeg laver alt for meget. Men jeg elsker det, sagde prinsessen ved den lejlighed. 

Forkæler royale fans

Kate plejer i øvrigt også at forkæle de royale fans, når et af børnene har fødselsdag. 

Hun har nemlig for vane selv at tage et foto af fødselaren og efterfølgende dele det på de sociale medier.  

Prinsesse Kate

 

Powered by Labrador CMS