Mette-Marit kan stadig ende i fedtefadet

Det fremgår ikke af den norske Epsteins-kommissions mandat, at kronprinsessen granskes

Offentliggjort

Den norske Epstein-kommission, der er nedsat af Stortinget, og som skal granske og sætte nordmænds involvering i Epstein-skandalen under lup, holdt tirsdag sit første møde.  

- I dag skal vi diskutere, hvordan vi skal prioritere, definere og strukturere arbejdet fremadrettet, sagde kommissionens formand,  Amund Djuve, forud for mødet til Dagbladet.

Det norske kongehus og kronprinsesse Mette-Marit i særdeleshed har været i strid modvind siden det tidligere i år kom frem, at kronprinsessens forbindelse til den dømte seksualforbryder og nu afdøde Jeffrey Epstein, var noget tættere end først antaget.

Og i forbindelse med dagens møde blev komissionsformanden spurgt ind til, om de kongelige også vil blive gransket.

Kronprinsesse Mette-Marit ses her sammen med sin mand, Kronprins Haakon

Fremgår ikke af mandatet

Det kunne Amund Djuve dog ikke bekræfte - men til gengæld heller ikke udelukke.

- Der står ikke i mandatet, at vi skal se på de kongelige. Men heller ikke, at vil ikke skal. Så det må vi vurdere undervejs, lød hans svar til Dagbladet. 

Epstein-kommissionen skal aflevere en rapport til Stortinget senest den 31. januar 2028.

Powered by Labrador CMS