Markant ændring for Frederik og Mary
DR præsenterer helt nyt format i forbindelse med 'Kongeparrets Priser'
Den 27. oktober uddeler Frederik og Mary for første gang 'Kongeparrets Priser, der er en hyldest til socialt arbejde samt kunsten og kulturen.
Det sker ved en kæmpe fest på 'Værket' i Randers.
Efterfølgende vil arrangementet blive vist forskudt på DR, og i den forbindelse kan seerne glæde sig til et helt nyt format.
Det afslører DR i en pressemeddelelse.
Hele tre programmer
Der bliver nemlig tale om hele tre programmer, der tilsammen hylder årets prismodtagere og giver seerne et unikt indblik i deres arbejde og betydning.
Mandag den 27. oktober viser DR1 og DRTV programmet 'Kongeparrets Priser - De udvalgte'.
Her følger seerne kongeparret på besøg hos prismodtagere rundt om i landet for at lære dem og deres projekter bedre at kende.

Festen og personligt portræt
Lørdag den 1. november sender de samme to kanaler programmet 'Kongeparrets Priser - Festen, hvor seerne inviteres med til selve prisuddelingen i Randers.
Og samme dag kan man fra tidlig morgen på DRTV se 'Kongeparret Priser - Portrættet' der er et personligt portræt af modtageren af Kongeparrets Kulturpris, som DR har fulgt siden foråret.
Samme program sendes også dagen efter, søndag den 2. november, klokken 21.45 på DR2.