Langer ud efter Charles

Er bange for at historiske dokumenter går tabt

Historikere og arkivarer af den gamle skole er i oprør i Storbritannien.

De frygter, at kong Charles på grund af skødesløshed kommer til at smide uvurderlige dokumenter af betydning for eftertiden ud med badevandet.

Det er Charles' mors Elizabeths dagbøger, der er genstand for balladen.

Skal arkiveres

Dronning Elizabeth døde for et år siden.

Og nu er det blevet tid til at rydde op efter den tidligere monark.

Det betyder blandt andet, at hendes dagbøger skal gennemgås, inden de enten kasseres eller sendes til det kongelige arkiv i Windsor.

Charles har sat en amatør til at gennemgå dronning Elizabeths dagbøger, påpeger forskere.

Og kong Charles har nu sat en ansat ved hoffet, Paul Whybrow, i gang med at skimme de mange dagbøger fra Elizabeths lange liv.

- Han er ikke kvalificeret

Og det vækker uro i akademiske kredse i Storbritannien.

- Da Whybrow hverken er uddannet historiker eller arkivar, er der er risiko for, at han ikke til fulde forstår den historiske betydning af materialet i dagbøgerne, siger Doktor Alison McClean fra Universitetet i Bristol.

- Hvis interesser plejer han?

McClean sår også tvivl om, hvis interesser Paul Whybrow vil pleje ved udvælgelsen af hvilket dagbogsmateriale, der skal arkiveres og destrueres.

- Der er en risiko for, at hans loyalitet over for kongefamilien vil betyde mere for ham end den rent historiske interesse, tilføjer McClean.

Brændte alt

Og det er ikke uden grund, at forskerne frygter de kongeliges behandling af eventuelt bevaringsværdige dokumenter.

Da dronning Elizabeths mor døde, gennemgik prinsesse Margaret hendes papirer og tændte et bål og smed historiske papirer, herunder breve fra prinsesse Diana, i flammerne.

En lignende bommert vil forskerne gerne undgå denne gang.  

Powered by Labrador CMS