Kræftramt Fergie står sammen med Charles og Kate

Sarah Ferguson glæder sig over, at de kongelige lidelsesfæller støtter og bakker hinanden op i sygdomsbekæmpelsen

Udgivet

Sarah Ferguson har delt, hvordan Kong Charles og Prinsesse Kate, støtter hinanden under deres kræftsygdomme.

Det skriver Hello Magazine.

- Jeg var så imponeret over, at kongen blev protektor for Cancer Research UK. Det er sådan et fantastisk træk, siger hun, og fortsætter:

Stabil helbredstilstand

- Og jeg synes, prinsessen af Wales var så modig med den video (hvor Kate offentliggjorde sin diagnose). Jeg tror familiesammenhold er nøglen. Jeg elsker, at den kongelige familie alle støtter hinanden, lyder det fra den 64-årige hertuginde af York.

Hertuginden er blevet diagnosticeret med brystkræft og senere med ondartet modermærkekræft, men hendes helbred erklæres stabil af lægerne, der understreger, at det ikke er ensbetydende med, at canceren er væk.

 Kong Charles behandles for kræft fundet efter prostataoperation, og Prinsesse Kate gennemgår forebyggende kemoterapibehandling, skriver Hello Magazine.

Powered by Labrador CMS