Kongeparret har aldrig været der
Harald og Sonja besøgte særligt sted
Der var varm modtagelse, da kong Harald og dronning Sonja onsdag ankom til Aremark i Østfold - en kommune, de norske regenter aldrig tidligere har besøgt.
- Dronningen og jeg har glædet os til denne dag her i Aremark, som vi altså besøger for første gang. Det synes vi var på tide, sagde kong Harald i sin tale.
Udenfor Furulund Allbrukshus blev kongeparret mødt af lokale borgere og skolebørn, der bød dem velkommen med flag og efterårsstemning.

Stærkt engagement
Under besøget fik de en rundvisning, hvor de hørte om kommunens historie, lokale initiativer og det stærke frivillige engagement.
- Borgmesteren talte varmt om den gode fællesskabsånd, som I, der bor her, skaber sammen. Det er netop disse fællesskaber, der udgør styrken i vores samfund – og som er vigtige at bevare, understregede kong Harald.
Besøget i Aremark er en del af kongeparrets tradition med at rejse rundt i landet for at møde borgere og lokale ildsjæle.