Kongen er landet

Frederik har endelig fået Grønland i sigte

Offentliggjort

Efter dårligt vejr og udskydelse er kongen landet i Grønland

Vejret i den grønlandske hovedstad, Nuuk, har haft bremset flere dele af kong Frederiks flere dages besøg i Grønland.

Det lykkedes

Men tirsdag formiddag lokal tid er det lykkedes kongen at komme til Nuuk.

Omkring klokken 10.15 lokal tid, hvilket er klokken 13.15 dansk tid, landede et af Forsvarets Challenger-fly i Nuuk med kong Frederik og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, om bord.

Kørte videre

De to steg ud af flyet og vinkede ved landingsbanen, hvorefter de satte sig i biler og kørte videre.

Kongen stod oprindeligt til at ankomme i Nuuk mandag aften lokal tid. Det blev udskudt på grund af vejrforholdene i og omkring Nuuk.

Derudover har det grønlandske vejr også haft indvirkning på flere dele af det planlagte program.

Her hører de til

Oprindeligt skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen hører til.

Kongen skulle oprindeligt være landet i Nuuk mandag aften lokal tid. Men grundet dårligt vejr er det blevet udskudt til tirsdag, hvor han ankom omkring klokken 10.15 lokal tid.

Det er blevet aflyst, samtidig med at kongens program torsdag og fredag er blevet aflyst. Her skulle han have været afsted med Sirius-patruljen.

Kong Frederik er tirsdag efter landing kørt videre til besøgets første officielle programpunkt.

Traditionel kaffemik

Klokken 11.30 lokal tid skal han deltage i en fjordtur med frokost, hvorefter han deltager i en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet. Det var herefter planen, at kongen skulle være rejst til Station Nord, der fyldte en stor del af hele kongens tur.

Men netop det dårlige vejr har været skyld i, at den del af turen er blevet aflyst.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Med i fire måneder

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret.

 Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Powered by Labrador CMS