Kong Harald giver besked til sine 'undersåtter'

Efter kongens sygdom siger kongeparret tak for støtten

Mens kong Harald er i bedring og snart skal opereres, siger han og dronning Sonja tak til den norske befolkning. 

- Vi føler et stort behov for at sige tak for al omsorg, hjælp og støtte i forbindelse med kongens sygdom og på vores ferie i Malaysia, lyder det fra parret i meddelelsen.

Har mærket varmen

- Vi har mærket varmen strømme fra det norske folk i denne tid. Det store engagement har rørt os og styrket os. Tusind tak til alle for omtanken de har vist os i familien. 

I begyndelsen af den kommende uge skal kong Harald have indopereret en pacemaker. 

Tidligere er det kommet frem, at hans infektion er aftagende, og at lægerne er tilfredse med hans tilstand. 

Powered by Labrador CMS