Kæmpe sejr for William og Kate
Fransk domstol har nu afsagt kendelse i civilt søgsmål
En franske domstol har afsagt dom i et civilt søgsmål anlagt af britiske prins William og prinsesse Kate mod magasinet Paris Match for 'brud på privatlivets fred'.
Og dommen er faldet ud til de kongeliges fordel.
Det skriver Royal Central.
På paparazzi-billeder 
William og Kate var i foråret på skiferie i de franske alper sammen med deres tre børn.
Efterfølgende kunne de pludselig se sig selv suse ned af pisterne på paparazzi-billeder i magasinet, hvilket fik dem til straks at reagere med et sagsanlæg.
 
            Er gået stille med dørene
Det britiske kongehus er gået stille med dørene i sagen, som kun har nået offentligheden fordi Paris Match netop har bragt en meddelesen i magasinet om, at man erkender 'krænkelse af privatlivets fred'.
På foranledning af dommeren.
Ifølge Royal Central har William og Kate ikke forlangt erstatning, men i stedet insisteret på, at dommen skal offentliggøres af Paris Match, som også er blevet dømt til at skulle betale sagens omkostninger.
 
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
        