Ingen tegn på forbrødring

Ifølge britiske medier er der ingen planer om, at Harry og William skal mødes i London 

Offentliggjort

Prins Harry var lynhurtig til at springe ombord på et fly fra USA til sit hjemland, efter han fik beskeden om, at hans far, kong Charles, er blevet ramt af kræft.

Men selv om han nu befinder sig i London og har været sammen med sin far, er der ikke udsigt til, at han også skal mødes med sin ældre bror, prins William.

Det skriver både BBC og Sky News.

Pivkold luft

Luften mellem de to brødre har været pivkold siden Harry 'meldte sig ud' af det britiske kongehus og flyttede til USA sammen med sin hustru, hertuginde Meghan.

Og deres forhold er på ingen måde blevet bedre efter prins Harry af flere omgange, både i skrift og tale, har langet ud efter sin familie.

Åbenbart ikke nok

Først i et tv-interview med Oprah Winfrey i marts 2021 og siden i sin selvbiografi 'The Spare', der udkom den 10. januar sidste år.

Det ser således ud til, at end ikke den alvorlige sygdom, der har ramt deres far, kan gyde olie på vandene og dermed skabe grundlag for en genforening af de to brødre.

Prins Harry og prins William ses her ved dronning Elizabeths begravelse den 14. september 2022.
Powered by Labrador CMS