Hertuginde til undsætning: Trøster berørt mor
Hertuginde Kate trøstede en kvinde med et kram og opmuntrende ord under en prisuddeling.
Da en kvinde havde svært ved at holde tårerne tilbage under en prisuddeling, fik hun hjælp fra en lidt usædvanlig side.
Hertuginde Kate deltog nemlig ligesom den berørte kvinde i prisuddelingen “Place2Be” tirsdag, og hun kom straks kvinden til undsætning og trøstede hende med både et kram og opmuntrende ord. Det skriver Hello! Magazine.
Grædende kvinde
Den grædende kvinde hedder Ceri Knapton og er mor til 13-årige Ethan, der torsdag aften var nomineret til prisen “Young Person Champion” for at sætte fokus på autisme ved at tale om sine egne udfordringer.
– Jeg svor, at jeg ikke ville græde, men jeg var overvældet over at lytte til Ethan. Hertuginden lænede sig ind over mig og sagde: “Jeg er nødt til at give dig et kram som mor”.
– Jeg kunne ikke tro det. Det var sådan en venlig gestus, fortæller hun ifølge magasinet om den overvældende oplevelse.
Den britiske hertuginde er protektor for organisationen Place2Be, der arbejder på at forbedre den mentale sundhed og følelsesmæssige trivsel for elever i de engelske skoler.
Tirsdag ærede organisationen de skoler, lærere og elever, der har gjort den største forskel i det arbejde i år.
/ritzau/FOKUS