Hemmelig gæst ved konfirmationen afsløret

Det er egentlig en velbevaret hemmelighed - men noget afslører gæsten

Offentliggjort

Lørdag bliver tvillingerne Vincent og Josephine konfirmeret, og traditionen tro, vil kongehuset intet sige om gæster eller andet specifikt om festen. 

Dog er der noget, der tyder på, at den nu tidligere 'X Factor'-dommer og musiker Benjamin Hav skal optræde ved tvillingernes konfirmation. 

Hørt ved fejringen

B.T.'s fotograf ved Fredensborg Slotskirke har nemlig hørt Benjamin Hav lave lydprøve i Orangeriet ved slottet, hvor fejringen finder sted. 

Det er ikke første gang den vindende 'X Factor'-dommer optræder for de kongelige. 

Royalist

Han har nemlig også optrådt ved kronprins Christians 18 års fødselsdag. 

Yderligere er musikeren selvudnævnt royalist.

Da Benjamin Hav spillede ved kronprinsens 18 års fødselsdag, gav han en såkaldt "håndkartoffel".
Powered by Labrador CMS