Giver status på sygdomsramte Mette-Marit
Den kronisk lungesyge norske kronprinsesse er blevet smittet med corona
Onsdag kom den triste nyhed om, at norske kronprinsesse Mette-Marit, der lider af den kroniske lungesygdom fibrose, er blevet ramt af corona.
Samme aften kom kronprins Haakon så med en opdatering om sin hustru.
Har det godt
Det skete i forbindelse med, at han deltog i en julegudstjeneste i slotskapellet i Oslo.
- Hun har det godt, sagde kronprinsen ifølge norsk Se og Hør.
Oprindeligt var det meningen, at Mette-Marit skulle have været med ved julegudstjenesten, men hun havde i sagens natur meldt afbud.
Havde børnene med
Haakon kom dog ikke alene.
Han var nemlig til manges store overraskelse ledsaget af prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus, der således trådte til i stedet for deres mor.
Det norske kongehus har i øvrigt delt en lille billedserie fra begivenheden i et opslag på Instagram.
Se det her under.