Frederik og Mary flytter

Der venter kongeparret en festlig modtagelse  

Offentliggjort

Kong Frederik og dronning Mary flytter i dag fra Fredensborg Slot til Sønderjylland, hvor de tager sommerophold på Gråsten Slot.

I Gråsten bliver de klokken 16 budt officielt velkommen af borgmester Erik Lauritzen samt Sønderborg Kommunes byråd på byens torv. 

Spadserer de 500 meter til slottet

Og mon ikke også de fleste af byens borgere samt mange andre tropper op på og omkring torvet, hvor der vil være både musik og skønsang i dagens anledning.

Hvis vejret tillader det, og det ser det heldigvis ud til, vil kongeparret efter festlighederne tage turen til fods ad Slotsgade de godt og vel 500 meter til slottet. 

Særligt vagtskifte om fredagen

I forbindelse med Kongeparrets sommerophold I Gråsten slottet vil Den Kongelige Livgarde hver dag marchere gennem byen til slottet ledsaget af to tambourer fra Tambourkorpset.  

Om fredagen gennemføres vagtskiftet med deltagelse af Den Kongelige Livgardes Musikkorps og/eller Tambourkorpset, og vagtskiftet foregår i slotsgården.

Kong Frederik og dronning Mary flytter i dag fra Fredensborg Slot til Sønderjylland, hvor de tager sommerophold på Gråsten Slot.

 

Powered by Labrador CMS