Frederik med stor afsløring

I denne uge offentliggøres hver dag en værtsby til Royal Run i 2026. Ringkøbing huser for første gang løbet

Offentliggjort Sidst opdateret

Royal Run kommer til Ringkøbing i 2026

Ringkøbing er udvalgt som værtsby for Royal Run i 2026.

Det er første gang, at det populære motionsløb besøger den vestjyske by.

Borgmester Hans Østergaard glæder sig til den royale motionsfest.

Fem byer i alt vil være værter for Royal Run i 2026.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Ringkøbing er blandt de byer, der i 2026 lægger asfalt til motionsløbet Royal Run.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i en pressemeddelelse.

Første gang

Det er første gang, at Royal Run gæster den vestjyske by.

Ringkøbing er den første værtsby, der bliver offentliggjort for 2026-udgaven af motionsløbet, der finder sted 2. pinsedag - 25. maj.

I år var Ribe blandt værtsbyerne af Royal Run. Kong Frederik var personligt i domkirkebyen i forbindelse med motionsløbet. (Arkivfoto).

-Heldigvis

- Sammen med Ringkøbing Idrætsforening har vi arbejdet for, at den royale motionsfest kommer til Ringkøbing, og det er heldigvis sket nu, siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ikke hver dag

- Jeg glæder mig derfor til 2. pinsedag, hvor hele byen kommer til at summe af liv, motion og fællesskab, og hvor både borgere og gæster får en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er jo ikke hver dag, vi har besøg af de kongelige i løbetøj.

Fem byer

I alt fem byer skal lægge asfalt til Royal Run. Hver dag i denne uge offentliggøres en ny værtsby.

I år lagde Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København veje til den store begivenhed.

Powered by Labrador CMS