En vildt spændende eftermiddag venter

Frederik og Mary og med, når Amalienborgmuseet i dag slår dørene op til udstillingen 'FREDERIK 10. – Konge af i morgen' 

Offentliggjort

Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ slår i eftermiddag klokken 15 dørene op til en ny udstilling, 'FREDERIK 10. – Konge af i morgen'.

Udstillingen er blevet til i anledning af det historiske tronskifte den 14. januar og fortæller via fotografier, videoklip, malerier og en lang række genstande om de begivenheder og beslutninger, der har været med til at forme kongens liv og person.

Noget er allerede afsløret

Noget af det, der venter publikum, er allerede blevet afsløret.

Blandt andet at kongens gallauniform fra Søværnet, hans hundeslædepisk fra Sirius-ekspeditionen i Grønland, hans studenterhue samt den tunge bjælke, 'Maren', som han skulle grave sig ud under i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen, er der.

Frederik og Mary er der

Blandt deltagerne ved åbningen er udstillingens hovedperson, kong Frederik, og dronning Mary.

Og hvem ved, måske vil Mary få svar på nogle spørgsmål om sin mand, hun slet ikke anede, hun havde.

Kong Frederik og dronning Mary ses her på balkonen på Christiansborg Slot på tronskiftedagen den 14. januar
Powered by Labrador CMS