En stor dag i fyrstefamilien
Albert og Charlenes tvillinger gennemfører vigtigt ritual
Under overværelse af familien var fyrst Albert og fyrstinde Charlenes nu 9-årige tvillinger, arveprins Jacques og prinsesse Gabrielle i weekenden hovedpersoner ved en ganske særlig begivenhed i kirken Chapelle de la Visitation i Monaco.
Her modtog børnene nemlig deres første hellige nadver.
Et betydningsfuldt øjeblik
Netop det er et betydningsfuldt øjeblik i den katolske tro og et led i forberedelserne til konfirmationen.
Fyrsteparret har ikke frigivet detaljer fra ceremonien, men dog valgt at ønske tvillingerne tillykke i et opslag på Instagram, som også indeholder et par billeder, hvor man ser Jacques og Gabrielle iklædt nogle særlige, hvide kapper, der benyttes ved denne begivenhed.

Hjertelige lykønsninger
"På denne dag for den første nadver sender vi vores hjertelige lykønskninger til prins Jacques og prinsesse Gabriella, som modtog dette sakramente med tro og ærbødighed," står der i opslaget.
Se det her under.
LÆS OGSÅ: