En stor dag for dronningen

Dronning Silvia på særlig mission i by, der har en helt speciel plads i hendes hjerte 

Offentliggjort

Selv om julen står for døren, har den svenske dronning Silvia for en stund valgt at forlade Sverige og er rejst til München.

Det fremgår af det svenske kongehus' officielle kalender. 

Her bliver det nemlig afsløret, at hun i dag modtager en særlig hyldest i den Bayerske hovedstad. 

Helt præcis 'Bayerische Staatsmedaille für soziale Verdienste', som en anerkendelse af hendes enestående indsats indenfor det sociale område.

Mødte sit livs kærlighed

Og mon ikke også besøget i München vil fremkalde en række særlige minder. 

Det var nemlig netop her Silvia under OL i 1972 mødte sit livs udkårne, kong Carl Gustaf.

Dronning Silvia

En kort visit 

Den kongelige kalender røber i øvrigt også, at der er tale om en kort visit i det sydtyske.

Allerede på fredag vil den nu 81-årige dronning nemlig, sammen med kongen, være på plads ved en jubilæumskoncert i Den Finske Kirke i Stockholm.  

   

Powered by Labrador CMS