Ekspert: Mette-Marit gør kongen en kæmpe tjeneste
Kronprinsessen kommer ikke til fejringen af kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag
Kronprinsesse Mette-Marit deltager ikke ved fejringen af svenske kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag den 30. april.
Det bekræftede det norske kongehus onsdag overfor VG.
Men det er på ingen måde noget, kongehusekspert og chefredaktør for Svensk Damtidning, Johan T. Lindwall, ligefrem begræder.
Han mener, at Mette-Marit, der er kommet i strid modvind på grund af sine relationer til nu afdøde Jeffrey Epstein, ligefrem gør Carl Gustaf en stor tjeneste ved at blive væk.
Elefanten i rummet
Fordi alt fokus ville være på hende og ikke på fødselaren, hvis hun var der.
– Det norske hof vil sige, at det skyldes helbredsmæssige årsager, men alle ved, at det ville være elefanten i rummet, hvis Mette-Marit dukkede op til festen, siger Johan T. Lindwall, til Svensk Damtidning.