- Derfor holder mit ægteskab

Kongeparrets gode venner, Ellen Hillingsø og Christoffer Castenskiold, kan snart fejre sølvbryllup

Udgivet

Ellen Hillingsø og hendes mand Christoffer Castenskiold nærmer sig en betydningsfuld milepæl i deres ægteskab.

De kan nemlig holde sølvbryllup efter 25 år sammen.

Det skriver Billed-Bladet.

Og mon ikke Kong Frederik og Dronning Mary inviteres med, når det skal fejres, da parret er mangeårige venner med Kongeparret.

God kemi

Til Billed-Bladet giver hun et bud på, hvorfor ægteskabet har holdt i så mange år.

- Og så kan man sige, at både min mand og jeg har en god kemi. Det er det primære. Og så er begge vores forældre ikke blevet skilt, og det tror jeg også hjælper. Vi har bare været heldige med hinanden. Nu har vi været sammen så meget af vores liv. Det er jeg meget glad for. Næste år er det 25 år. Det er fandme vildt og skørt, udbryder hun.

At holde ud i ægteskabet

Parret blev gift i 2000, og har sammen børnene Tomas og Anna.

Ellen Hillingsø reflekterer også over vigtigheden af at holde ud i ægteskabet.

En værdi hun har lært fra sine forældre, der også har haft et langt og lykkeligt ægteskab, skriver Billed-Bladet.

Ellen Hillingsø skal både spille teater og medvirke i ny krimi til efteråret.
Powered by Labrador CMS