Christian er på igen

Frederik er endnu engang smuttet på privat ophold uden for landets grænser

Offentliggjort

Siden lørdag er det kronprins Christian, der har haft jobbet som Danmarks regent. 

Det fremgår af kongehusets officielle kalender, hvor man også kan se, at kronprinsen har vagten frem til og med i morgen tirsdag. 

Bekræftet af kongehuset

Og ifølge Billed Bladet, der har fået det bekræftet af kongehuset, er årsagen, at kong Frederik er taget på et privat ærinde i udlandet.

Det fremgår ikke præcis hvor, kongen er taget hen, men Billed Bladet mener, at sydfranske Saint-Tropez er et godt bud. 

Her blev det prestigefyldte sejlerstævne Les Voiles de Saint-Tropez, som Frederik tidligere selv har deltaget aktivt i, nemlig skudt i gang.

Kronprins Christian, her mellem sine forældre, tjekkede i august ind på Antvorskov Kaserne for at tage hul på den 1 år lange uddannelse til løjtnant.

Mary skal på job tirsdag

Om dronning Mary er med, er et godt spørgsmål.

Men såfremt hun er, så kommer hun hjem før Frederik.

I morgen tirsdag deltager dronningen nemlig i et Lift-event i Esbjerg sammen med Mary Fonden.   

 

Powered by Labrador CMS