Carl Gustaf nægter at se det

Dronning Silvia har et godt bud på, hvorfor kongen sætte hælene i

Offentliggjort

Mandag sendte SVT programmet 'Året med kungafamilien', som er en opsummering af året der gik i den svenske kongefamilie.

Og der har været nok at tage fat på for tv-kanalen.

Startede med hjerteoperation

For eksempel indledte kong Carl Gustaf året med en hjerteoperation og så kunne han i september fejre 50-års jubilæum som regent, hvilket er blevet markeret med en række begivenheder i løbet af året.

Jubilæet har desuden været anledningen til en biograffilm samt to tv-dokumentarserier om kongen, og også det bliver der talt om i 'Året med kungafamilien'.

Har ikke set noget af det

Han bliver nemlig spurgt om, hvordan det er at se sig selv blive portrætteret.

- Det meget enkle svar på det er, at jeg ikke har set noget af det. Det nægter jeg, for jeg bryder mig ikke om det, lyder det overraskende svar ifølge Expressen.

Det svenske kongepar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia

Bryder ud i grin

Det får dronning Silvia, der sidder sammen med kongen, til at bryde ud i grin. 

- Jeg tror, det skyldes, han er genert, indskyder hun og fortæller så, at hun skam har set produktionerne, og at hun synes, de er gode, og at de samlet set giver et ganske godt billede af hendes mand. 

Powered by Labrador CMS