Billeder afslører: Her er dronning Margrethe

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe og Ringridningstraditionen i Gråsten

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte modtog ringridningsoptoget ved Graasten Slot.

Ringridning har historiske rødder i middelalderens ridderturneringer.

Gråsten Ringridning finder sted årligt i juli med festligheder over flere dage.

Dronningen samles traditionelt med sine søstre på slottet om sommeren.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

Fast tradition

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Over flere dage

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Samles med søstre

Hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, fik slottet i bryllupsgave i 1935.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

Rejste lørdag

Det møde mellem de tre delte kongehuset billeder fra fredag på den sociale platform Instagram.

Anne-Marie, som tidligere var dronning af Grækenland, rejste dog hjem lørdag aften ifølge Billed-Bladet.

85-årige dronning Margrethe blev i maj indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med en forkølelse.

Her valgte man for en sikkerheds skyld at indlægge dronningen til observation, lød det dengang fra kongehuset.

Måtte aflyse

Sidste år i september måtte dronning Margrethe aflyse en række arrangementer, da hun var fladet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

Dronning Margrethe modtog en buket fra en af de unge ryttere. I en række byer i Sønderjylland er der tradition for ringridning om sommeren.
Powered by Labrador CMS