Alexandra i koks på Caminoen
Den første etape gik ikke helt som planlagt
For en uges tid siden, stillede grevinde Alexandra i et opslag på Instagram sine nu flere end 50.000 følgere i udsigt, at hun vil tage dem med, når hun snart kigger tilbage på sin vandretur ad Caminoen forgangne sommer.
Nu har hun så i et nyt opslag fortalt om den første af i alt 11 etaper, nemlig turen fra Logrono til Najera, der er 28 kilometer lang.
Turen blev lidt længere
Eller skulle have været det.
For den blev lige lidt længere afslører hun i et nyt opslag, hvor hun også fortæller, at hun og rejsemakkeren ellers var rigtig godt forberedte.
– Min medrejsende har indtastet den forkerte adresse, så vi ender med at gå 32 km i stedet. Eller 40.600 skridt, skriver Alexandra.
Direkte i køjen
Det fremgår også, at duoen efter dagens strabadser var godt møre, og at der kun lige var plads til en omgang fodmassage, inden det var direkte i køjen, da de endelige nåede frem til deres bestemmelsessted.
Se Alexandras turbeskrivelse i tekst og billeder her under.