Afsløring: Indlagt på et hemmeligt sted
Mette-Marit må kæmpe med helbredsproblemer uden støtte fra familien
Kronprinsesse Mette-Marit er i øjeblikket indlagt til behandling for sin kroniske sygdom, lungefibrose.
Ifølge Se og Hør i Norge foregår opholdet på et hemmeligt sted, hvor hun ønsker fuld ro omkring sig.
I september blev det meddelt, at kronprinsessen må sætte livet på pause for at gennemgå en måneds lungerehabilitering.
Brug for hjælp

- Jeg burde have gjort det for en stund siden, men nu passede det. Jeg har brug for mere hjælp end før til at håndtere hverdagen med lungefibrose, sagde hun til NRK.
Under et besøg i Hallingdal fortalte hun til Se og Hør, at hun fremover skal bo både hjemme og på hospitalet, men hun ønskede ikke at oplyse, hvor behandlingen finder sted.
Samtidig er hendes nærmeste familie langt væk.
Kronprins Haakon befinder sig i udlandet på officielt besøg, mens både prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus opholder sig uden for Norge.