Mary får stor hovedrolle
Kronprinsessen lægger navn til nyt center på Københavns Universitet
'Crown Princess Mary Center – solving problems through research and partnerships'. Det er navnet på et nyt center, der snart er en realitet på Københavns Universitet.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.
Indvies den 2. februar
Det fremgår også, at kronprinsessen selv indvier centret. Helt præcis den 2. februar 2022.
"Det nye center har til formål at opbygge et tværfagligt vidensmiljø, som har fokus på at finde nye løsninger på aktuelle samfundsudfordringer med mennesket i centrum," står der blandt andet i opslaget.
Ud over at lægge navn til centeret, vil May også blive tilknyttet centerets 'Advisory Committee', som er en rådgivende funktion i forhold til centerets opgaveløsning.
Et tværfagligt vidensmiljø
Det nye center har til formål at opbygge et tværfagligt vidensmiljø, som har fokus på at finde nye løsninger på aktuelle samfundsudfordringer med mennesket i centrum.
- Danmark har en stærk tradition for at skabe forandringer gennem brede partnerskaber. Og her er forskningen en vigtig medspiller, siger kronprinsessen.
Centeret er oprettet af Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige, Det Teologiske og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet med en supplerende bevilling fra Realdania.