Marius Høiby: Skal fjernes fuldstændig

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høibys forsvarer forsøger at få nedlagt fogedforbud mod bog

Offentliggjort

Fogedforbud mod bog om Marius Borg Høiby

Forsvarerne for Marius Borg Høiby ønsker at stoppe salget af bogen 'Hvide striber, sorte får'.

De har anmodet retten om et fogedforbud på grund af faktuelle fejl i bogen.

Forlaget Aschehoug er blevet bedt om at rette disse fejl.

Forlaget har modtaget anmodningen, men har ingen yderligere kommentarer.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Salget af bogen "Hvide striber, sorte får" om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby bør omgående standses, hvis det står til Høibys forsvarere.

De har anmodet retten om et fogedforbud, oplyser Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK.

En ny bog med en række påstande om den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er blevet mødt af kritik fra kongehuset. Nu erkender forlaget fejl i blandt andet en billedtekst til et billede, der viser en person tage kokain.

Vil standse salget

- Det er Aschehougs (forlaget bag bogen, red.) manglende respons og vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning, der gør, at vi føler os nødsaget til at tage det her skridt, uddyber han.

Fogedforbuddet vil i dette tilfælde kunne standse salget af bogen, indtil en eventuel tvist mellem parterne er blevet afgjort.

Skal rette fejl

Advokaterne har bedt forlaget bag bogen, Aschehoug, rette en række fejl i den.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, som at civile betjente skulle have observeret Høiby have solgt kokain.

Skal reagere

Ifølge Høibys advokater er det forkert, hvorfor de mener, forlaget skal reagere.

Forlaget oplyser skriftligt til NRK, at det har modtaget begæring fra Høibys advokater, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Powered by Labrador CMS