Gør det med Grundtvig

Gal, genial, fejl - eller sjov. Ved du noget - så hører Newsbreak.dk gerne fra dig

Synd - eller syng.
Synd - eller syng.
Udgivet Opdateret

Ved du noget? Tip op HER.

Vinteren er en kold tid - derfor kan salmesang i kirkelige omgivelser være med til at holde varmen. 

Dog vidner en annonce om, at varmen også kan holdes på alternative måde. Med en af de helt store.

Billedet, der blandt andet er lagt op i en Facebookgruppe af Ib Dirkov, er en reklame for et arrangement i mellem Bårse-Beldring og Udby-Ørslev pastorater.

Ib Dirkov kan dog ikke umiddelbart bidrage med oplysninger om ophavet. 

Gør det med Grundtvig

Under overskriften "Synd dig gennem vinteren med Grundtvig" inviteres der til foredrag og salmesang i Udby Kirke.

Det må antages, at sættenissen - eller andre - har været på spil.

I hvert fald kender menighedsrådet i sognet ikke noget til 'fejlen'.

- Det har jeg aldrig hørt om, siger Uta Tønnesen, formand for Bårse-Beldringe menighedsråd, til Newsbreak.dk.

Hun fortæller videre, at arrangementet blev afholdt tilbage i 2019. 

Uta Tønnesen kan derfor ikke fortælle, om det er en fejl - eller billedet er blevet manipuleret.

-Det er sjovt

Menighedsrådsformanden kan dog se det morsomme i miseren. Hvis det altså er en sådan.

Newsbreak.dk vil derfor gerne i kontakt med personer, der kender til annoncen, som flere har delt.

Er den ægte - eller manipuleret? 

Skriv til Newsbreak.dk HER.

Bårse-Beldringe hører til Roskilde Stift.

Powered by Labrador CMS