Robbie Williams har haft et møde med Take That for første gang i 11 år. Det er 11 år siden hele Take That gruppen var sammen sidst, men nu har de mødtes igen. Robbie inviterede Mark Owen, Jason Orange, Howard Donald og Gary Barlow til at modes med ham på et hotel i London efter et af deres shows. Resten af gruppen vil gerne have Robbie med på touren, men det er første gang de har sat sig ned ansigt til ansigt for at diskutere detaljerne.
”Robbie så ud som om han var meget nervøs, da han sad i baren og ventede på de andre drenge. Bussen kørte ind foran indgangen, og drengene løb ind i foyeren en efter en og hen til baren til Robbie. Da Gary løb hen til Robbie, grinede de begge, og gav hinanden et stort knus. I løbet af de sidste 11 år har de knap nok talt sammen, og siden bandet fandt sammen igen i november måned, har de kun snakket sammen gennem Mark. De var meget rørt alle sammen. De har ikke været i samme rum i snart 11 år, det var alligevel ligesom gamle dage,” udtaler en kilde. Robbie forventes indtil videre at være med til en af koncerterne i Manchester. |