Brad Pitt og Angelina Jolie ved ikke om det bliver Paris eller Namibia. Der er åbenbart stadig stor tvivl om hvor Angelinas fødsel skal foregå. Valget står lige nu mellem Paris eller Namibia i Afrika. Angelina forelskede sig i Namibia, da hun var i gang med indspilningerne til filmen Beyond Borders. Angelina og Brad nyder lige nu en lang ferie i Namibia sammen med deres adopterede børn Maddox og Zahara.
”De har booket deres hotelværelse i 12 uger, men de har en jet parat, hvis de skulle beslutte sig for at barnet skal fødes i Paris. Angelina har en stor passion for Afrika, og hun synes det ville være fedt, hvis deres barn havde et afrikansk pas. Men de har endnu ikke besluttet sig for, om Afrika vil være det rigtige sted for en fødsel,” udtaler en kilde. Kilden fortæller også, at Angelina vil føde så naturligt som muligt. Hun vil bruge de vejrtrækningsteknikker hun har lært, og vil helst undgå medicinsk indblanding. |