De ultraortodokse jøder i Israel er i oprør over den letpåklædte skuespiller Sarah Jessica Parker og kræver, at reklameplakaterne bliver tildækket. En reklame med Sarah Jessica Parker vil nu blive ændret i Israel. Plakaten viser Parker liggende i en let aftenkjole med bare skuldre og ryg.
Dette var åbenbart for meget for de ortodokse jøder i landet. En ledende rabbiner tog sagen i egne hænder, og kontaktede distributøren af reklamen, Unilever. Hvis reklamen ikke blev dækket til, ville hele det religiøse miljø boykotte firmaets produkter.
Resultat lod ikke vente på sig, og plakaterne blev straks byttet ud til fordel for en mere påklædt Parker. ”Vi bestemte os for at gøre hendes kjole mere egnet til vintervejret” siger en talsmand for Unilever. |