Burgerkæden McDonalds har fået et samarbejde op at stå med Michael Jackson, Britney Spears, N'Sync og Backstreet Boys. Michael Jackson skal indspille sin sang "What More Can I Give" sammen med de populære teenageidoler, og singlen skal derefter sælges hos McDonalds.
Al overskud går til ofrene for terrorangrebene i USA d. 11. september, og burgerkæden har lovet at kaste yderligere 30 mio.$ oveni beløbet.
|