De tre piger i Atomic Kitten har valgt at opløse bandet, når de om en måned er færdige med deres turne. Det skyldes at Natasha Hamilton har forladt bandet, da hun for nyligt har fået et barn og ikke kunne få popstjernetilværelsen og livet som mor til at hænge sammen.
Natasha fortalte i torsdags de to andre, at hun ville forlade bandet. De overvejede først, om de skulle erstatte hende med en ny pige, men valgte så i stedet at opløse bandet helt: "De vil fuldføre turneen", lover pigernes talsmand og tilføjer at opløsningen af Atomic Kitten måske kun bliver midlertidig: "De vil se på situationen efter et år, for at se hvad de føler. Pigerne er gode venner", fortæller han.
Atomic Kitten udgiver en opsamlingsplade til marts. |