Britney Spears er i øjeblikket optaget af at gøre reklame for sin nye cd. Som et led i promoveringen lavede hun et show, der mindede lidt om striptease. Showet foregik på et hotel i Las Vegas, hvor hun optrådte med to af sine nye sange og en række ældre hits.
Britney startede koncerten med den nye sang "Me Against The Music", iført en ekstremt lille hvid top og stramme jeans. Halvvejs inde i den næste sang ”Breathe On Me” trak danserne toppen af hende, så hun endte med at stå i bh og bukser. På baglommerne af bukserne have hun skrevet sine initialer -BS. Resten af koncerten foregik i bh og her fremførte hun nogle af sine ældre hits, blandt andet "Slave 4 U" og "...Baby One More Time".
|