Den Oscarvindende skuespillerinde, Gwyneth Paltrow, har før fortalt om sine interesser, men nu har hun afsløret endnu en: bøger! Gwyneth Paltrow er en rigtig læsehest. "Jeg ved godt, at jeg kan købe bøger over nettet, men det er halvdelen af oplevelsen at læse starten af en bog inde i boghandelen", fortæller hun og indrømmer, at hun ofte fordyber sig i flere timer i en god bog.
Gwyneth Paltrow har også en stor lidenskab for yoga, som hun dyrker 6 gange om ugen. Hendes ex-kæreste, Ben Affleck, har udtalt, at hendes helsetrip var ved at drive ham til vanvid, da de var kærester. Hvis hun dog bare havde siddet stille og læst en bog... |