Hvis du inden for den sidste måned har bevæget dig ind i Magasin på Kongens Nytorv, har du sikkert set deres plakater med Ricky Martin. Latino sangeren har bestemt sig for at tage i Magasin på mandag for at signere plader. Midt i skolebørnenes sommerferie, hvilket må siges at være et smart træk.
Det er første gang nogensinde, at stjernen er i Danmark, og hvis du vil ha' hans autograf, skal du nok komme et godt stykke tid før kl. 14.30, hvor seansen blæses i gang. Husk ørepropper! Intet kan sprænge ens trommehinder hurtigere end tusindvis af skrigende teenagepiger. |