Britney Spears har sendt kæresten Jason Trawick hjem fra Australien, hvor hun lige nu er ved at afslutte sin Circus tour. Det siges, at Britney var blevet så sur over, at Trawick havde sagt nej til hendes frieri, at hun sendte ham direkte hjem. Det vides ikke med sikkerhed om Britney har friet til ham eller ej, men hjem det er han kommet.
”Britney regnede simpelthen med at han ville sige ja, og hun kunne næsten ikke tro det, da han rent faktisk sagde nej. Hun var rasende og flov, og det ville gå hen og blive til et stort problem hvis han blev. Hun sagde til ham, at han skulle tage det næste fly hjem, og han var smuttet inden der var gået 24 timer, og hun har fortsat med sin tour uden ham,” siger en ven til Britney.
En anden kilde siger dog at det ikke er sandt. At Britney ikke har friet til Trawick, og at han tog hjem fordi han allerede var blevet i Australien i længere tid end han havde planlagt.
|