Susan Boyle chokerede både det engeleske publikum og hele verden med sin optræden på Britain’s Got Talent. Kort fortalt kom en ældre halvkraftig dame med et lidt sært udseende og stort krøllet hår ind på scenen, og sagde hun drømte om at blive professionel sanger. Dette fik hele publikum til at grine, men de stoppede hurtigt med at grine, da den lille dame begyndte at synge. Hun optrådte med sangen I dreamed a dream fra Les Miserables, og hendes stemme kunne få selv den kyniske Simon Cowell til at få en tåre i øjet. Dommerne var målløse og det samme var publikum.
Hendes ekstraordinære optræden er på YouTube, og denne video har fået over 30 millioner views. Siden Susans optræden er hun taget på en stor presse tour og hun er blevet tilbudt at komme med på Oprah Winfrey Show. Susan er blevet spurgt om hun kunne tænke sig at gøre lidt mere ved sit udseende, men til dette svarede hun bare: “hvorfor skulle jeg? Det ville tage min identitet væk fra mig.”
|