High School Musical stjernen Zac Efron har udtalt, at han har meget dårlig samvittighed. Grunden til dette er, at han faldt direkte ovenpå en sikkerhedsvagt , da han prøvede på at flygte fra paparazzi i Los Angeles International Airport.
Zac havde besluttet sig for at løbe op og ned ad en rulletrappe for at komme væk fra paparazzi, men han endte altså med at falde direkte ovenpå sikkerhedsvagten. ”Der var så mange paparazzier. Det var vanvittigt. Når der er så mange af dem, så kan man ikke se noget som helst. Folk begynder at råbe. Folk kommer til skade. Mens jeg løb snublede manden foran mig, og så væltede jeg ovenpå ham. Det var ret underligt. Manden var ikke bodyguard, han var en fra lufthavnen der prøvede på at hjælpe. Jeg havde det bare så dårligt med det,” fortæller Efron.
|