Som vi tidligere har fortalt, har David og Victoria Beckham været udsat for tyveri fra deres hjem i England, og i den forbindelse er de nu blevet afhørt af det lokale politi. Det er deres eget personale, som mistænkes for tyveriet, og flere af de meget personlige effekter skal være blevet udbudt til salg på eBay.
"Politiet skal vide, hvem der har adgaang til deres ting, og om der mangler noget. Det kommer til at foregå stille og roligt, men politiet skal have en hel del oplysninger, fordi det skal bruges som vidneforklaring. Hvis nogen bliver anklaget i sagen, er det muligt, at David og Victoria skal afgive forklaring i retten," fortæller en kilde til avisen Daily Mirror. |