Efter at pengemagasinet Forbes for nylig kårede smukke Gisele Bundchen til verdens rigeste model fortalte en bekendt til andre dele af pressen, at hun hvert år sender formuer hjem til forældrene og de fem søstre i Brasilien. Men den historie har bragt familien i fare, siger Gisele Bundchens tvillingesøster nu.
"Jeg har ingen anelse om, hvem der kan have fundet på den historie, men det er meget, meget farligt for Giseles familie," fortæller Patricia Bundchen, som frygter at rygterne om de mange penge kan føre til, at medlemmer af familien kan blive udsat for kidnapningsforsøg. |