Elizabeth – The Golden Age
Vi er midt i Englands guldalder, og Elizabeth I er elsket af hele folket, men alligevel har hun det ikke let. Spanien truer med at invadere landet, fordi Elizabeth holder sin rival Mary Stuart som fange. Mary er katolik, og den spanske konge mener, hun har mere ret til at sidde på tronen end den protestantiske Elizabeth, som katolikkerne betragter som en hedning. Det vrimler med sammensværgelser, som skal styrte Elizabeth og få Mary på tronen, så hun kan genindføre katolicismen, og Elizabeth har sit hyr med at finde ud af, hvad hun skal stille op.
Privatlivet er heller ikke nogen dans på roser for dronningen, hvis rådgivere presser på for, at hun skal gifte sig og skaffe landet en arving. Men hvor finder man en passende prins til en dronning, som har hele den katolske verden på nakken? Så dukker søfareren Sir Walter Raleigh op. Han er netop kommet tilbage fra en opdagelsesrejse til Den Nye Verden, hvor han har grundlagt kolonien Virginia. Med sig bringer han meget interessante nye ting som f.eks. tobak, kartofler – og indfødte indianere. Dronningen lader sig charmere af Raleigh, som hun flirter gevaldigt med, men hun bliver meget vred og skuffet, da han gifter sig med hendes smukke myndling, Bess Throckmorton, som han oven i købet formaster sig til at få et barn med!
Oscarvindende Cate Blanchett gentager sin rolle fra 1998 i denne anden film om Elizabeth Tudor, som instruktøren Shekar Kapur atter engang står for. Man fristes til at sige, at hun som sædvanlig stjæler hele filmen, men hun får fin støtte af Geoffrey Rush i rollen som spionchefen Sir Francis Walsingham, en rolle han også spillede i den første film. Flotte Clive Owen gør en god figur som den charmerende Sir Walter Raleigh, og Abbie Cornish er fremragende i rollen som Bess Throckmorton. I rollen som den fangne Mary Stuart ses en yderst velspillende Samantha Morton.
Elizabeth – The Golden Age er noget af et udstyrsstykke med fantastiske dekorationer og Oscarbelønnede kostumer, og den er bestemt værd at se alene for Cate Blanchetts som sædvanlig fremragende præstation, der bærer filmen fremad og hele tiden fascinerer, selv på de steder, hvor filmens historie godt kan virke en smule for episodisk. Det noget episodiske præg gør, at det kan være svært at se en gennemgående tråd i filmen, men Blanchetts præstation gør, at man tilgiver filmen dens svagheder – for det er selvfølgelig svært at klemme over 20 års historie ind i en to timer lang film. Så svaghederne til trods kan filmen godt anbefales.
|
