Skuespillerinden Jessica Alba venter sit første barn med kæresten Cash Warren, og meget tyder på, at de to også skal giftes, inden de bliver forældre. I hvert fald er de forlovede, hvis man altså skal tro Jessicas kollega Doug Jones, som tilsyneladende kom til at tale over sig, da han i weekenden deltog i en filmfestival.
Jones blev spurgt ud om Jessicas graviditet, og så sagde han, at hun og hendes forlovede begge var fantastiske mennesker, som ville blive alletiders forældre. Jessicas agenter vil hverken be- eller afkræfte rygtet om en forlovelse, men i sidste uge blev hun set bære en ring, der i høj grad lignede en forlovelsesring. |