David Beckham er ellers så kendt og velhavende, at han ikke burde have nødig at begå kriminalitet, men forleden blev fodboldspilleren alligevel standset af det lokale politi i Essex i England.
Et vidne til episoden fortæller, at Beckham kom kørende i sin store Range Rover, da politiet onsdag eftermiddag vinkede ham ind til siden. Han trak så ind på parkeringspladsen foran et hotel, og da han rullede forruden ned for at tale med betjentene, gik der kun 15 sekunder, før han fik lov at køre igen.
Politiet har tilsyneladende troet at bilen var stjålet, men da de så Beckham bag rattet, stod det hurtigt klart for dem, at det bestemt ikke var tilfældet. Politiet har bekræftet, at de checkede, hvem bilen tilhørte - og det var altså ganske rigtigt Beckhams bil, så derfor var sagen hurtigt ude af verden |