Jennifer Lopez ser ud til at have nogle yderst ansvarlige og opmærksomme naboer, for det var dem, der mandag aften tilkaldte politiet, da de så en mystisk mand, som sneg sig omkring i nærheden af sangerindens hjem i Bel-Air.
Politiet rykkede omgående ud for at undersøge sagen, men da de ankom, var manden væk. En paparazzifotograf kunne fortælle at den ukendte mand så usoigneret ud, og at han var iført en Star Wars-t-shirt og bar på en stak CDer. Han kiggede i Lopez postkasse og efterlod så en mystisk pakke på dørtrinnet, hvorefter han ringede på døren. Derefter forsvandt han. Politiet konstaterede, at der ikke var nogen fare på færde, og at hverken Lopez eller hendes mand, Marc Anthony, var hjemme. |