Det var instruktøren Rob Marshall, der for nogle år siden stod bag filmatiseringen af musicalen Chicago, som Catherine Zeta-Jones vandt en Oscar for. Man skulle derfor synes, at hun ville strække sig langt for at medvirke i nok en film af Marshall, men faktisk har hun netop droppet sin medvirken i filmen Nine, som er nok en filmatisering af en musical.
Catherine Zeta-Jones skulle ellers have spillet rollen som filmstjernen Claudia, som er muse for instruktøren Guido Contini, men hun og Rob Marshall er blevet uenige, og defor har hun forladt projektet. Hendes rolle var ikke særlig stor, og derfor bad hun instruktøren om at gøre den lidt større, hvilket han høfligt afslog, og så gik den temperamentsfulde Oscarvinder efter sigende sin vej i vrede. |