Der har været spekuleret i flere måneder, og mange har allerede bekræftet, at Jennifer Lopez venter sig, men nu har hun endelig selv udtalt sig. Den 39-årige sangerinde bekræftede nemlig forleden rygtet om en graviditet, da hun og ægtemanden Marc Anthony gav koncert i Miami.
Samtidig har parret aflyst den sidste koncert på turneen, som ellers skulle have fundet sted i San Diego. De startede med at udsætte koncerten, som var planlagt til den 24. oktober, officielt af respekt for de mange, som er blevet hjemløse efter de voldsomme skovbrande, der den seneste tid har hærget Californien. Men koncerten er nu blevet aflyst helt, og det hedder sig, at det simpelthen bare ikke har været muligt at få den til at passe ind med parrets øvrige planer.
Men den lokale avis, San Diego Union Tribune, mener, at der er andre grunde til aflysningen, og de skriver, at koncerten dels er aflyst, fordi Jennifer er gravid og gerne vil tage det lidt roligt, dels fordi der ikke er solgt ret mange billetter til koncerten. |