Robbie Williams kan sikkert godt få adgang til hestevæddeløbsbanen i Dubai som privatperson, men som optrædende har han forbud mod at vise sig på stedet. De fine fuldblodsheste bryder sig nemlig ikke om larmen, og den slags gør dem så nærvøse, at det påvirker deres resultater i løbene.
Sidste år i april fik Robbie ellers 1 mio. pund for en koncert på den fornemme væddeløbsbane, men det sker altså ikke igen, siger lederen af væddeløbsbanen, som afholder nogle af verdens mest prestigefyldte løb, som der også er rigtig mange penge i. Robbie Williams' koncert gjorde nemlig hestene nervøse, og det påvirkede efterfølgende deres præstationer, hvilket naturligvis ikke må ske igen. |