Rygterne om familieforøgelse har svirret før, men denne gang skulle det være ganske vist, at 38-årige Jennifer Lopez endelig venter sig. Det beretter i hvert fald amerikanske medier, som også kan fortælle, at Jennifer har gennemgået en fertilitetsbehandling. Ifølge resultatet af den seneste scanning den 12. september skulle Jennifer nu være mere end 12 uger henne.
Hvis der denne gang skulle være hold i rygterne, så er det første gang, Jennifer Lopez skal være mor. Hendes mand, Marc Anthony, har tre børn fra tidligere forhold. Det forlyder også, at Jennifer muligvis venter tvillinger - og hvis det er sandt, at hun har gennemgået en fertilitetsbehandling, er det meget tænkeligt.
|